Skip to main content
Spar penge: Indhent 3 tilbud på din forsikring her
bilforsikring pris

Bilforsikring Pris: 3 ting afgør prisen på din bilforsikring

Bilforsikring pris varierer meget fra selskab til selskab. Bilforsikring pris bliver udregnet ud fra mange forskellige parametre; bilen, chaufføren og hans kørsel – men hvad påvirker prisen på en bilforsikring mest?

Sådan påvirker din bil prisen på din bilforsikring

Det er dyrere at forsikre en dyr bil end en billig bil, fordi det koster mere for forsikringsselskabet at forbedre en eventuel skade. Derfor har bilens pris meget stor indflydelse på bilforsikring pris.

Men selv inden for samme bil og model er der store prisforskelle. Her har blandt andet bilens alder og motorstørrelse stor betydning.

Det er fx 2.000 kroner dyrere at forsikre en Golf med 2,0 liter motor, end at tegne bilforsikring for den samme Golf med en 1,4 liter motor.

Bilens alder betyder ligeledes meget for bilforsikringens pris. Det er dyrest at købe bilforsikring til en ny bil.

Bilforsikring pris afhænger af bilens alder

Hvad koster det at tegne ansvars- og kaskoforsikring til en VW Golf 1,2 liter? Her er gennemsnitsprisen for 19 forsikringsselskaber for en 40-årig mand fra provinsen. I undersøgelsen er bilen og chaufføren den samme – kun bilens årgang er ændret for at se, hvordan bilens alder påvirker prisen på en bilforsikring:

Bilens årgang Gennemsnitspris
2016 9.906 kr.
2015 9.640 kr.
2014 9.073 kr.
2011 8.730 kr.
2006 8.604 kr.
2001 5.656 kr.
1996 5.213 kr.

Hvordan påvirker chaufføren bilforsikring, pris og muligheder?

Bilen har stor betydning for prisen på en bilforsikring. Men prisen påvirkes endnu mere af, hvem der kører bilen. Førerens alder, adresse og anciennitet er med til at bestemme bilforsikringens pris.

Forsikringsselskabet ser på, hvor mange år føreren har haft egen bil. Det er dobbelt så dyrt for en ny bilist at tegne en bilforsikring, som for én der har haft egen bil i fem år. Forklaringen er, at nye bilister statistisk set oftere er involverede i trafikuheld. Derfor er risikoen for at de får en skade, som forsikringsselskabet skal betale, også større.

Derudover har førerens adresse også noget at sige. Prisen på bilforsikringen er 20 procent højere, hvis han bor i København eller en forstad i forhold til, hvis han bor i en mellemstor provinsby. Her spiller risikoen for tyveri og hærværk ind.

Chaufførens alder er dog ubetinget det, der har størst betydning for bilforsikring pris.

Bilforsikring pris afhænger af førerens alder

En undersøgelse af prisen for at tegne ansvars- og kaskoforsikring til en ny VW Golf 1,2 hos 19 forskellige forsikringsselskaber. Bilen, adresse og andre parametre er de samme. Kun førerens alder varierer, så man kan se, hvordan chaufførens alder påvirker prisen på en bilforsikring:

Førerens alder Gennemsnitspris
18 år 19.916 kr.
20 år 18.660 kr.
25 år 13.847 kr.
30 år 10.363 kr.
40 år 9.906 kr.
50 år 8.798 kr.
60 år 8.281 kr.

Sådan påvirker din kørsel prisen på bilforsikringen

Når forsikringsselskabet udregner bilforsikring pris, vurderer de risikoen for, at din bil får en skade. Og hvis du tidligere har haft en forsikringsskade, vil selskabet se det som mere sandsynligt, at du får en skade igen. De vil altså vurdere risikoen højere, og derved kræve en højere pris for bilforsikringen.

I gennemsnit bliver bilforsikringen 15 procent dyrere, hvis du har haft en enkelt skade de seneste tre år i forhold til, hvis du har kørt skadefrit. Og hvis du har været så uheldig at få eller lave fire forsikringsskader inden for de seneste tre år, bliver det dobbelt så dyrt at tegne en bilforsikring. Det viser et pristjek, Findforsikring.dk har foretaget.

Til gengæld har det ingen eller meget lille indflydelse på prisen, hvis du har fået et klip i kørekortet.

Endelig afhænger prisen af, hvor meget du bruger bilen. Jo mere du kører om året, jo dyrere vil forsikringen blive. Ud fra logikken at jo mere du er på vejen, jo større er risikoen for en skade.

For eksempel er bilforsikringen 16 procent dyrere, hvis du kører 30.000 kilometer om året i forhold til, hvis du kører 15.000 kilometer.

Hvordan udregner forsikringsselskabet prisen på en bilforsikring?

Prisen på din bilforsikring bliver beregnet efter de risici og udgifter, som forsikringsselskaber skal dække i tilfælde af en ulykke. Jo højere udgifter og risici, jo dyrere bliver bilforsikringen.

Hvis du fx ejer en bil, som er dyr at reparere, så koster bilforsikringen højst sandsynligt også mere. Unge uerfarne bilister er statistisk set oftere involveret i et uheld. Derfor vurderer forsikringsselskabet risikoen for, at unge og/eller uerfarne bilister kører galt, som større end at det sker for ældre og mere erfarne bilister. Den vurdering gør, at bilforsikringen bliver dyrere for unge og uerfarne bilister.

Selvom forsikringsselskaberne har de samme oplysninger om dig, kan de vurdere risikoen for en skade forskelligt. Det gør, at priserne svinger meget fra selskab til selskab. Og derfor bør du altid undersøge priser hos flere forskellige selskaber, inden du tegner en bilforsikring.

Hvad påvirker prisen på din bilforsikring mest?

Prisen på en bilforsikring kan sagtens svinge fra 2.600 til 28.000 kroner. Men hvorfor er der så stor forskel? Og er det motorstørrelse, klip i kørekortet, førerens alder eller tidligere skader, der påvirker prisen mest?

Alder er det, der har den største påvirkning på bilforsikringens pris. Det viser en undersøgelse, som Findforsikring.dk har foretaget. De har skruet på ni parametre for at se, hvad der har størst indflydelse på prisen på en bilforsikring hos 19 selskaber.

Selvom begge forsikringstagere er nye billister, bor på samme adresse og ejer samme bil, er det 11.677 kroner dyrere for en 18-årig end for en 70-årig at tegne en bilforsikring. Det giver en forskel på hele 141 procent!

Antallet af skader de seneste fem år og hvor mange år kunden har haft egen bil har også stor indflydelse på prisen på bilforsikringen.

Otte ting der påvirker prisen på din bilforsikring – og én ting, der ikke gør

Forskel i kr. Forskel i %
Førerens alder; 18 vs. 70 år 11.677 kr. 141,7%
Antal skader de seneste fem år; 0 vs. 5 6.569 kr. 129,0%
År med bil; 0 vs. Over 10 år 5.970 kr. 124,4%
Bilens alder; 0 vs. 20 år 4.693 kr. 90,0%
KM/året; maks. 5.000 vs. 50.000 5.030 kr. 51,9%
Adresse; København vs. Provinsby 2.229 kr. 20,7%
Motorstørrelse; 1,4 vs. 2,0 2.086 kr. 19,7%
Brugere under 25 år; ja vs. nej 92 kr. 0,9%
Klip i kortet; ja vs. nej 0 kr. 0,0%

Kilde: Findforsikring.dk
Undersøgelse af prisen på en bilforsikring hos 19 af landets største forsikringsselskaber. Udgangspunktet er en ansvars- og kaskoforsikring af en ny VW Golf 1,2. Forsikringstageren er 40 år, bor i Køge, er ny bilist og kører under 15.000 km om året. Derefter har Findforsikring.dk skruet på ni parametre, for at se, hvad der påvirker prisen mest.

Stor forskel på forsikringsselskabernes priser

Undersøgelsens priser er gennemsnit for forsikringsselskaber, som matcher kundens ønsker. Men gennemsnittet viser ikke, hvor stor forskel der reelt er på selskabernes priser.

Undersøgelsens dyreste bilforsikring for en mand på 18 år koster over 29.000 kroner, mens den billigste koster under 14.000 kroner.

Du kan altså spare 15.000 kroner ved at indhente tilbud fra flere selskaber – selvom du umiddelbart tilhører den dyreste gruppe forsikringskunder.

Hvad koster en bilforsikring?

Danskerne forsikrer deres biler for mere end 12,5 milliarder kroner om året. Og hver husstand bruger over 6.000 kroner om året på bilforsikringer. Det viser tal fra henholdsvis Forsikring & Pension og Danmarks Statistik.

Men der er mange ting, der påvirker prisen på bilforsikringen. Blandt andet betyder det meget, hvilke nogle tilvalg, du ønsker.

Ansvarsforsikringen til bilen er lovpligtig, så den skal du tegne. Men derudover er der en række tilvalg, du kan købe til din bilforsikring. Tilvalgene får prisen på din bilforsikring til at stige, men hvis du får en skade, kan de vise sig at være en god investering.

Det mest almindelige tilvalg er kaskoforsikringen. Cirka tre ud af fire bilejere køber kasko til deres bilforsikring. Omkring halvdelen vælger vejhjælp og glasskadedækning, mens en ud af fire køber førerforsikring.

Undersøg prisen på bilforsikring – det betaler sig

Prisen på bilforsikringer er i gennemsnit faldet 2,5 procent det seneste år. Men det har du sikkert ikke mærket noget til. Det er nemlig sjældent nuværende kunder, der får glæde af billigere forsikringer. Nej, det er typisk forbeholdt nye kunder.

Så hvis du vil have en lavere forsikringspræmie, skal du indhente tilbud på bilforsikringer hos flere forskellige selskaber.

Danskerne er generelt ikke så gode til at undersøge prisen på deres bilforsikring. Kun hver fjerde bilejer har skiftet forsikringsselskab inden for de seneste to år. Det viser en stor undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det er en skam, for selv samme undersøgelse viser, at det ofte betaler sig at undersøge prisen på ens bilforsikring – og skifte selskab, hvis nogen kan tilbyde det bedre eller billigere.

Otte ud af 10 fik en bedre pris, da de skiftede forsikringsselskab. Fire ud af 10 fik en bedre ydelse eller service – og kun én ud af 100 fik ikke noget ud af at skifte forsikringsselskab.

Fik du en bedre pris eller en bedre ydelse/service ud af at flytte din bilforsikring?

Ja, en bedre pris 81%
Ja, en bedre ydelse/service 43%
Nej, det har vist sig, at jeg ikke fik noget ud af at skifte 1%
Ved ikke 3%

Kilde: Megafon for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Bedømmelsesoversigt

0,0
0,0 ud af 5 stjerner (baseret på 0 anmeldelser)
Fremragende0%
Meget godt0%
Gennemsnit0%
Fattige0%
Forfærdeligt0%

Gennemgå denne artikel nedenfor

Artikel anmeldelser

There are no reviews yet. Be the first one to write one.