Forsikringsskift i Danmark
De troløse forsikringskunder bor i Danmark
Undersøgelser viser, at hver syvende danske forsikringskunde sidste år skiftede bilforsikring. Det er meget set i forhold til det øvrige Europa og vores tætte naboer. Hos brancheorganisationen, Forsikring og Pension er der kun begejstring at spore, fordi det vidner om god konkurrence.
Danskere er troløse, når det kommer til deres forsikring, sådan lyder konklusionen efter en undersøgelse fra EU-Kommisionen. Sidste år skiftede hver syvende danske forsikringskunde bilforsikring, og det er mere end, hvad vores europæiske naboer gør. De eneste, der overgår danskerne er irerne og briterne. I 2011 skiftede mere end hver fjerde brite sin bilforsikring fra et forsikringsselskab til et andet.
Men det er ikke kun, når det handler om at skifte bilforsikringerne, at danskerne står forrest i køen. Også når det gælder indboforsikringer, indtager danskerne en flot fjerde plads i forhold til det øvrige Europa.
I forhold forsikringsbranchen og konkurrencevilkårene, opfattes den troløse og mobile adfærd altså som noget positivt. Det skyldes, at de mange forsikringsskift vidner om en konkurrencebevidsthed hos forbrugerne. Samlet set betyder det, at de danske forbrugere er noget mere bevidste om deres forsikringssituation og deres forsikringsmuligheder – og selvom den troløse adfærd normalt ikke er noget at være stolt af, så er det altså tilfældet i denne situation. Hos brancheorganisationen, Forsikring og Pension er modtagelsen også kun positiv. I en pressemeddelelse skriver underdirektør, Torben Weiss Garne
“Der er mange tegn på god konkurrence på forsikringsmarkedet i Danmark. Den høje mobilitet er en af dem,” skriver underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension i meddelelsen.
Hos Findforsikring.dk anbefaler vi altid, at du overvejer dine forsikringsbehov og undersøger forsikringsmarkedet.
Bedømmelsesoversigt
Gennemgå denne artikel nedenfor
Artikel anmeldelser
There are no reviews yet. Be the first one to write one.