Skip to main content
Spar penge: Indhent 3 tilbud på din forsikring her

Danskerne vil dele privatliv med forsikringsselskabet for en slik

63 procent af danskerne er klar til at give deres forsikringsselskab adgang til en eller flere personlige oplysninger, hvis de får en rabat.

Danskerne vil for eksempel gerne fortælle, om de har glemt at låse døren, hvor de kører, samt hvor meget de ryger og drikker. Det viser en undersøgelse foretaget for Findforsikring.dk.

I USA, Sydafrika og Australien kan forsikringskunder allerede nu spare penge, hvis de går med et smartwatch eller fitness-armbånd, der blandt andet fortæller forsikringsselskabet om deres søvncyklus, hjerterytme og hvor mange skridt, de går om dagen.

Og i Danmark kendes fænomenet fra bilforsikringer. Flere selskaber tilbyder rabat til kunder, hvis de kører med en boks som registrerer, hvordan de kører.

Der er andre måder at spare på

Halvdelen af dem, der vil dele personlige oplysninger med forsikringsselskabet, vil have mindst 3.000 kroner for at gøre det.

”Danskerne er meget prisorienterede, når det kommer til forsikringer. Men det overrasker mig alligevel, at så mange vil sælge deres personlige oplysninger så relativt billigt,” siger Kasper Kjems, der er marketing manager hos Findforsikring.dk.

”Især når der er så mange andre måder at spare penge på sine forsikringer på,” tilføjer han og forslår at prutte om prisen, justere på selvrisikoen og dækninger eller skifte forsikringsselskab.

Danskere der skifter selskab, efter de har lavet et forsikringstjek på Findforsikring.dk, sparer i gennemsnit 2.405 kroner.

 

I dag kan man måle næsten alting ved hjælp af sensorer og smartphone-apps. Hvilke personlige oplysninger ville du give dit forsikringsselskab adgang til, hvis det betød en lavere pris?

Om bilen og huset er låst, når du forlader dem 44.0%
Hvor og hvor meget du kører i din bil 40.1%
Rygning og alkoholforbrug 31.0%
Motionsvaner 27.6%
Kostvaner 25.1%
Hvordan du kører bil, bl.a. hvor hurtigt du kører, og om du laver pludselige opbremsninger 22.8%
Humør og stressniveau 15.9%
Resultatet af en gentest, bl.a. risikoen for arvelige sygdomme 15.4%
Hvor du til enhver tid befinder dig 7.9%
Ingen af ovenstående 20.7%
Ved ikke 17.3%

– Det har været muligt at give flere svar. 62,9 procent er villige til at give adgang til en eller flere personlige oplysninger. De blev efterfølgende stillet dette spørgsmål:

Hvor stor en rabat vil du have for at give dit forsikringsselskab adgang til en eller flere af førnævnte oplysninger?

Mindst 1.000 kroner 15.90%
Mindst 2.000 kroner 20.19%
Mindst 3.000 kroner 12.88%
Mindst 4.000 kroner 5.41%
Mindst 5.000 kroner 7.79%
Mere end 5.000 kroner 10.65%
Ved ikke 27.19%

Kilde: Analyseinstituttet Opeepl for Findforsikring. Undersøgelse blandt 1.000 voksne danskere.

Bedømmelsesoversigt

0,0
0,0 ud af 5 stjerner (baseret på 0 anmeldelser)
Fremragende0%
Meget godt0%
Gennemsnit0%
Fattige0%
Forfærdeligt0%

Gennemgå denne artikel nedenfor

Artikel anmeldelser

There are no reviews yet. Be the first one to write one.