Skip to main content
Spar penge: Indhent 3 tilbud på din forsikring her

Test afslører: Få den samme bilforsikring til halv pris

Hvis du forsikrer bilen hos Codan, koster det over 6.000 kroner. Hos Alka koster en nærmest identisk forsikring under 3.300 kroner.

Du kan altså nemt barbere halvdelen af din forsikringspræmie – uden at gå på kompromis med trygheden. Det viser en test, som Findforsikring.dk har foretaget.

”Prisforskellen er enorm, men forskellen i dækninger er minimal,” siger Kasper Kjems, der er marketing manager i Findforsikring.dk.

Prisen på en bilforsikring med kasko

Kilde: Pristjek foretaget af Findforsikring.dk

Om undersøgelsen: Findforsikring.dk har indhentet priser på en bilforsikring med kasko hos 11 forskellige traditionelle forsikringsselskaber d. 26. april 2017. Bilforsikringen skal dække en 40-årig elitebilist, der højst kører 15.000 km om året i sin VW Golf 1,6 fra 2008. Priserne er uden samlerabat og et gennemsnit for 10 tilfældigt udvalgte adresser i hele landet.

Indhent altid flere tilbud

Testen tager udgangspunkt i en 40-årig elitebilist, der højst kører 15.000 km om året i sin VW Golf 1,6 fra 2008. Priserne i testen er et gennemsnit for 10 tilfældigt udvalgte adresser i hele landet.

”Priserne varierer alt efter, hvem du er, og hvor du bor,” siger Kasper Kjems og understreger:

”Så det er langt fra sikkert, at Alka er det billigste selskab for alle.”

Derfor anbefaler han, at du indhenter tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber.

”På den måde kan du også bedre presse prisen og skræddersy forsikringen, så den passer dig og dine behov,” siger han.

Kun små forskelle i dækningen

Codan har ikke friskadedækning, og deres selvrisiko er 800 kroner højere end hos flere andre selskaber.

Til gengæld sørger Codan for at transportere den skadede bil hen til værkstedet, og de dækker ekstraudstyr for et højere beløb end mange andre. Det viser en gennemgang af selskabernes forsikringspolicer.

”I sidste ende er det jo kundens vurdering, om det er pengene værd. Men som jeg ser det, er forskellene så små, at du trygt kan gå efter den billigste bilforsikring,” siger Kasper Kjems.

Bedømmelsesoversigt

0,0
0,0 ud af 5 stjerner (baseret på 0 anmeldelser)
Fremragende0%
Meget godt0%
Gennemsnit0%
Fattige0%
Forfærdeligt0%

Gennemgå denne artikel nedenfor

Artikel anmeldelser

There are no reviews yet. Be the first one to write one.