Topchef lover billigere bilforsikringer
Forsikringsselskaberne har haft nogle gode år med store overskud. Og det kommer nu forbrugerne til gode i form af øget konkurrence. Det forudser topchef i Topdanmark, Christian Sagild, i et interview med Berlingske Business.
Især 2014 var et fremragende år for forsikringsselskaberne, fordi der ikke var nogen store vejrskader, antallet af tyverier faldt, der var få brande, og selskaberne tjente flere penge på bilforsikringerne.
“Derfor mener jeg, at konkurrencen vil stige yderligere. Vi vil se, at priserne bliver sat ned på nogle produkter, og det helt naturlige er, at man begynder med bilforsikringer. Og det er, hvad der sker nu,” siger Christian Sagild til Berlingske Business.
Topdanmark har netop gjort det fem procent billigere for nye kunder at tegne en bilforsikring. Og selskabets topchef forventer, at konkurrenterne følger med.
Brugerne af Findforsikring sparer i snit 2.325 kroner på deres bilforsikring. Læs her, hvordan du får en billig bilforsikring.
Bedømmelsesoversigt
Gennemgå denne artikel nedenfor
Artikel anmeldelser
There are no reviews yet. Be the first one to write one.