Skip to main content
Spar penge: Indhent 3 tilbud på din forsikring her

Vejret ødelagde hver tiende bolig sidste år

Mere end hver tiende boligejer oplevede, at deres bolig fik en vejrskade i 2014. Det viser en ny undersøgelse.

”Klimaforandringerne medfører, at vi i Danmark oftere oplever vildere vejr. Især storme og skybrud er vejrsituationer, som kan medføre store skader og udgifter,” siger Carsten Vraa-Jensen, der er skadedirektør hos Codan.

Klimaforandringerne medfører, at vi i Danmark oftere oplever vildere vejr. Især storme og skybrud er vejrsituationer, som kan medføre store skader og udgifter, Carsten Vraa-Jensen,             skadedirektør hos Codan

Blæsevejr var skyld i knap to ud af tre skader, mens regnvejret tegnede sig for en tredjedel af skaderne sidste år. Det viser undersøgelsen, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Codan.

Når det stormer voldsomt, går det ofte ud over taget, hvor løse tagsten og tagplader kan blæse af, og grene fra træer tæt på huset kan blæse af og slå hul i taget. I 2014 var næsten halvdelen af vejrskaderne hos de danske boligejere skader på taget.

Skybrud medfører opstigende kloakvand og oversvømmede kældre. Hver sjette vejrskade sidste år, var da også en skade i kælderen.

Er du dækket ordentligt ind?

Det voldsomme vejr har fået de fleste forsikringsselskaber til at hæve priserne, skærpe betingelserne og sætte selvrisikoen op. Og ifølge seniorjurist i Forbrugerrådet Mads Mølgaard-Brauner er forsikringsbetingelserne ofte fulde af undtagelser, som kan komme til at koste forbrugerne dyrt, når skaden rammen. Derfor er det vigtigt, at du læser din forsikringspolice ekstra grundigt.

Husforsikringen er et standardprodukt, som har en række basisdækninger. Den dækker blandt andet udstrømning af vand ved defekte rør eller vvs-installationer samt vandskader efter kraftige regnskyl eller skybrud.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at du er dækket tilstrækkeligt. For basisdækningen gælder sjældent skader, hvor vandet er trængt ind gennem væggen eller op gennem gulvet. Du kan tegne en tillægsforsikring, der dækker skader ved stigning i grundvandet eller kloakvand.

 

Sådan ramte uvejret i 2014
12 procent af de danske boligejere oplevede skader som følge af vejret sidste år.

Skaderne skyldtes:
Blæsevejr 65 %
Regnvejr 33 %
Andet (fx hagl, 
lyn og torden) 11 %
Snevejr/fygesne 3 %
Frostvejr 2 %
Tøvejr 2 %

 

Her ramte skaderne:
Taget 44 %
Udvendigt inventar (fx havemøbler) 23 %
Kælderen 17 %

 

Kilde: Epinion for Codan

Bedømmelsesoversigt

0,0
0,0 ud af 5 stjerner (baseret på 0 anmeldelser)
Fremragende0%
Meget godt0%
Gennemsnit0%
Fattige0%
Forfærdeligt0%

Gennemgå denne artikel nedenfor

Artikel anmeldelser

There are no reviews yet. Be the first one to write one.