Vi forsikrer bilen – men glemmer os selv
Bilejere kører med livrem og sikkerhedsseler, når de forsikrer deres biler. Det viser en opgørelse fra Findforsikring.dk.
Tre ud af fire bilejere vil tegne en kaskoforsikring, når de indhenter tilbud på bilforsikringer via Findforsikring.dk.
“Hvis du har råd, bør du altid tegne en kaskoforsikring. Den sikrer dig i rigtig mange tilfælde,” siger Kasper Kjems, der er marketing manager hos Findforsikring.dk.
Kaskoforsikringen dækker udgifter i forbindelse med tyveri, parkeringsskader, hærværk og skader, du selv laver på bilen. Desuden sikrer kaskoforsikringen dig assistance i udlandet samt praktisk hjælp, hvis du er involveret i en ulykke, hvor en andens ansvarsforsikring dækker.
Og mange får brug for deres kaskoforsikring. I løbet af de første ni måneder af 2015 har danskerne haft 369.000 skader, som var dækket af deres kaskoforsikring. Selskaberne har i gennemsnit betalt 8.134 kroner i erstatning per skade. Det viser seneste tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension.
For få sikrer sig selv
Det er lovpligtigt for bilejere at tegne en ansvarsforsikring. Men bilforsikringens øvrige dækninger er frivillige. Efter kaskoforsikring er vejhjælp og glasskade de mest populære tilvalg til bilforsikringen.
Kun hver fjerde bilejer efterspørger en førerforsikring, der dækker, hvis føreren af bilen kommer til skade i en soloulykke.
Den sikrer ellers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, varige mén samt udgifter til medicin, læge og sygetransport.
“Det kan virke paradoksalt at folk forsikrer bilen, men glemmer dem selv,” siger Kasper Kjems og minder om, at det ikke kun er dig selv, du hjælper med de rette forsikringer:
“En førerforsikringer sikrer også dine børn og ægtefælle eller samlever, hvis det forfærdelige skulle ske, at du mistede livet i en ulykke.”
Læs mere: Sådan får du en billig bilforsikring
Populære tilvalg til bilforsikringen
Tilvalg | Andel brugere, der vælger det |
Kasko | 73% |
Vejhjælp | 46% |
Glasskade | 41% |
Førerforsikring | 26% |
Kilde: Findforsikring.dk
Bedømmelsesoversigt
Gennemgå denne artikel nedenfor
Artikel anmeldelser
There are no reviews yet. Be the first one to write one.